Guide til pensionister

Helbred

Briller

Som pensionist kan du få tillæg til forskellige briller eller kontaktlinser, hvis du har en likvid formue på under kr. 95.800, og en tillægsprocent over 0.

  • Standardbrille (stel og glas).
  • Permanente briller, der afhjælper nær- eller langsynethed (herunder bygningsfejl), evt. med indbygget læsebrille.
  • Læsebriller med en vis styrkeforskel.

Hvis du ønsker kontaktlinser i stedet for briller, bliver tilskuddet beregnet som til en standardbrille af samme styrke.

Hvis du ønsker briller med glidende overgang, så bliver tilskuddet beregnet som til en standardbrille med indbygget læsebrille.

Du kan ikke få tillæg til:

  • Almindelige læsebriller
  • Solbriller

Tilskud til briller søges som udvidet helbredstillæg. Vil du vide mere, så tjek borger.dk eller aeldresagen.dk

Tillæg beregnes i forhold til tillægsprocent, prisaftale og overslag.

Det skal du have klar, når du søger:

  • Overslag fra en optiker
  • MitID

 

  • 1

    Overslag

    Du skal have et prisoverslag fra din optiker, inden du kan søge om et tilskud til briller.  

  • 2

    Ansøgning

    Når du har et overslag, kan du sende en ansøgning om tilskud via borger.dk. Bemærk, at tilskuddet søges som det, der hedder udvidet helbredstillæg.

  • 3

    Bevilling

    Der kan gå op til 10 arbejdsdage fra vi modtager din ansøgning, til den bliver behandlet.

     

  • 4

    Indsend regning

    Der må max gå 6 måneder, fra du får bevillingen, til du indsender regningen fra optikeren.

     

  • 5

    Udbetaling af tillæg

    Hvis beløbet er over 500 kr. får du udbetalt pengene indenfor 10 arbejdsdage.

    Hvis beløb er er under 500 kr. får du udbetalt pengene ved næste pensionsudbetaling.

Flere muligheder